3 grunde til at bruge bedøvende kondomer

Når man først hører udtrykket ”bedøvende kondomer”, er der mange, hvis første reaktion nok er at studse over denne egenskab. For handler sex ikke netop om at opnå mest mulig følelse og mest mulig nydelse? Vælger man et kondom med bedøvende effekt, kunne man altså synes direkte at modarbejde denne virkning.

Men nu er det sådan, at bedøvende kondomer slet ikke er så voldsomme, som de lyder. Generelt er de bedøvende kondomer produceret sådan, at de i spidsen indeholder en lille mængde af et let bedøvende middel. Der er altså ikke tale om at penis bliver fuldstændig følelsesløs ved brug, men blot at det ellers mest følsomme område bliver gjort en smule mindre sensitivt.

Men hvorfor nu egentlig ty til bedøvende kondomer? Der er mange forskellige grunde, som alle har at gøre med, at de bedøvende kondomer forhindrer brugeren i at komme for hurtigt. At have sædudløsning for hurtigt under sex er et problem, som rigtig mange mænd døjer med. Og det kan være enormt stigmatiserende både socialt, seksuelt og personligt. Her kommer tre gode grunde til, hvorfor du som mand med dette problem bør bruge bedøvende kondomer.

Bedøvende kondomer forbedrer dit sexliv

Man er ikke nødvendigvis dårlig til sex, bare fordi man ikke kan holde længe. Sex er nemlig ikke kun selve penetreringen, men også rigtig mange andre ting. Alligevel betyder selve samlejet rigtig meget for mange. Det er typisk her, at både manden og kvinden opnår den største nydelse, og derudover er den forbundethed, som man oplever via sex, med til at øge intimitet og ømhed mellem to mennesker. Varer akten kun nogle få minutter, kan det derfor godt skabe frustrationer og en følelse af, at der mangler noget vigtigt. Med et bedøvende kondom kan man holde længere under den seksuelle akt, og dermed tilfredsstille både sig selv og sin partner mere.

Bedøvende kondomer kan give dig mere selvtillid

Ud over at dit sexliv selvfølgelig primært er en sag mellem en selv og ens partner, så kan man nemt tage nogle af usikkerhederne fra sengen med sig ud i sit daglige liv. Føler man at man performer dårligt på dette område, kan det for eksempel nemt afskrække en fra at opsøge interessante personer i byen og forsøge at score. Man kan blive genert eller ærgerlig når vennerne diskuterer sex, og man kan føle sig utilstrækkelig. Det er der dog ingen grund til, særligt ikke når løsningen med de bedøvende kondomer er så ligetil.

Tredje og sidste grund til at vælge bedøvende kondomer er, at du slipper for at forklare dig. Både over for dig selv og over for din partner. Du skal således ikke til at kaste sig ud i en pinlig indledende samtale, hvor du skal advare om, at du måske ikke kan holde så længe. I stedet kan du blot tage dine egne bedøvende kondomer med, og dermed dyrke sex uden bekymringer og uden usikkerheder. Du vil helt sikker opleve, at du kan forholde dig meget mere afslappet og rolig omkring dette aspekt af dit liv herefter.